
Alle børn elsker skattejagter. Og det er der jo ikke noget at sige til, da en skattejagt som regel udløser en præmie, når skatten bliver fundet.
Det har altid været vældigt populært at arrangere skattejagter til børnefødselsdage. Desværre har mange børn ikke denne mulighed til deres fødselsdag, da de er blevet født på en tid af året, hvor det bliver hurtigt mørkt og derfor umuligt at holde en skattejagt udenfor.
Vi synes ikke, at årstiden skal være en hindring for en sjov børnefødselsdag, og vil derfor gerne fortælle jer om det vi kalder Refleks vinterskattejagt.
Som i kan høre på navnet, er det en skattejagt om vinteren, hvor man skal bruge reflekser.
Skattejagten kan udføres på to måder, og det er fuldstændigt valgfrit, hvilken model du ønsker at bruge til din fødselsdag.
Hvad skal du bruge:
- Lige så mange reflekser som der er børn. Du kan også købe flere reflekser og gøre skattejagten lidt længere.
- En lommelygte til hvert barn. Børnene kan også deles op i grupper, så du ikke behøver at købe dig fattig i lommelygter.
- En mørk skov eller en stor mørk have med mange træer og buske.
Skattejagt 1
Her hænger du alle dine reflekser op forskellige steder i træer og buske.
Det er nu børnenes opgave at finde alle reflekserne ved at gå rundt med deres lommelygte. Dem der finder flest, har vundet skattejagten.
Skattejagt 2
Her hænger du igen alle dine reflekser op forskellige steder i træer og buske. Men denne gang hænger du dem, så de danner et spor, børnene kan følge.
Når de finder den første refleks, skal det være muligt at kunne lyse rundt og finde den næste refleks i rækkefølgen.
Ved at følge alle reflekserne finder de til sidst frem til skatten.
Hvad skal skatten være?
Børn elsker jo slik, så du kommer nok ikke udenom, at der skal være slik som præmie i skattejagten. En ekstra god præmie kunne være, at børnene hver fik en af de reflekser de har fundet.
Du har allerede brugt penge på at købe dem til denne aktivitet, og ved at give hvert barn en refleks de kan hænge på deres taske eller tøj, er du med at gøre dem mere sikker i trafikken i denne mørke tid.
Køb reflekser
Du kan købe reflekser til skattejagten her.

Sød bamse refleks nøglering
Reklame link