Skattejagt i haven

0
Skattejagt i haven

Skattejagt i haven, er en sjov aktivitet for børn, der kan bruges derhjemme til at aktivere børnene for stund.

Skattejagten kan også bruges som aktivitet til en børnefødselsdag eller anden begivenhed, hvor der er mange børn på besøg.

Skattejagt i haven, kan leges på mange forskellige måder, og du bestemmer selv om der skal være en præmie.

Længere nede på denne side kan du printe vores skattekort til skattejagten.

Hvad går skattejagten ud på?

Skattejagten går ud på at finde 15 forskellige ting, man kan finde i de fleste haver. Når en ting er fundet, skal den afkrydses på skattekortet.

Nogle vil være lette at finde og andre lidt sværere. Nogle af tingene har du måske slet ikke i haven, men så kan du eventuelt alliere dig med din nabo og inddrage hans have i skattejagten også.

Ønsker du at uddele gevinster for flest fundne ting, kan du eventuelt give hver ting på skattekortet forskellige point i forhold til, hvor svære de er at finde.

For at undgå snyd kan du bede børnene om at tage billeder med deres telefon som bevis. På denne måde undgår du uro og splid imellem børnene, hvis de ikke tror på hinanden.

Vi anbefaler, at du sørger for præmier til alle børnene. Nogle præmier kan så bare være lidt større end andre.

Tag på skattejagt hele året.

Afhængig af årstiden kan det være svært at finde alle tingene på skattekortet. Er det f.eks. vinter, kan du ændre skattekortet til en bankoplade, hvor det i stedet går ud på at udfylde en eller flere rækker.

Du kan også lave dine egne regler. Det er kun fantasien, der sætter grænser.

Hent og print skattekortet.

Print skattekortet ud og giv et til hvert barn. Du kan også vælge at dele børnene op i grupper, hvis de er mange.

Ved at klikke på knappen herunder kan du printe vores skattekort til skattejagt i haven.

Tidligere artikelTyren er fri
Næste artikelElefantens vuggevise
0 0 stemmer
Hvor mange stjerner fortjener denne aktivitet?
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer