Denne side kan indeholde affiliate links. Køber du noget via disse links, kan vi være heldige at tjene til en kop kaffe.(Uden ekstra udgift for dig)

Er ræven hjemme?

0
Er ræven hjemme

Hvis I bor tæt på naturen eller tit er på vandretur i skoven, er her en lille sjov aktivitet, hvor det over en periode gælder om at holde øje med om ræven er hjemme i sin rævegrav.

Hvordan ser ræven ud?

Ræven har en krop på ca 70 cm og en hale på ca 40 cm, der er busket og som regel ender i en hvid spids.

Ræven er spinkelt bygget, og farven på pelsen kan variere fra lys rødbrun til mørk rustbrun. Benenes forside er meget mørke.

Rævens hoved er trekantet, og omkring snuden er der som regel nogle sorte og hvide aftegninger.

Hvordan ser ræven ud

Hvad er en rævegrav, og hvordan ser den ud?

Ræve bor i det man kalder en rævegrav. En rævegrav er et netværk af gange og huler i jorden, i en bakke og nogle gange også under bygninger.

Som regel graver ræven altid flere indgange og udgange i sin rævegrav. Dette gør den for at kunne slippe væk, hvis der kommer ubudne gæster på besøg.

Indgangen til rævegraven er næsten altid et hul i jorden, der er 30 – 40 cm i diameter.

Ræven bruger sin grav til at søge ly, sove i og til at beskytte sine unger i starten af deres levetid. Så hvis i vælger at lave vores lille aktivitet, hvor i skal undersøge om ræven er hjemme, er det bedste tidspunkt om foråret.

Resten af året kan ræven nemlig godt være væk fra sin rævegrav i længere tid. Der gemmer den sig bare i skovbunden, hvis den har brug for at sove i løbet af dagen.

Rævegrav

Find en rævegrav.

For at holde øje med om ræven er hjemme, er i først nødt til at finde en rævegrav.

Hvis I ikke lige ved, hvor der ligger en så spørg nogle naturvejledere og jægere. De plejer at have styr på, hvor der ligger rævegrave.

I kan også tage jeres bedste travesko på og gå rundt og undersøge området, hvor i har valgt at lede.

Når i har fundet noget der ligner en rævegrav, kan I starte med at undersøge, om den ser beboet ud.

  • Ligger der knogler og kranier udenfor rævegraven?
  • Kig efter sand/jord udenfor graven. Ræven har det med at ryste sand af sin pels, når den kommer ud af hullet.
  • Kig efter friske rævespor.
  • Ligger der rævelort i nærheden af rævegraven, og er der mange fluer i nærheden af indgangen?

Hvis du kan finde nogle af tingene på listen ovenover, er rævegraven helt sikkert beboet. Hvis der ligger mange visne blade, og er der er meget spindelvæv foran hulen, så er den nok ikke beboet.

Finder du bunker med jord og meget vissen græs, er det nok en grævlingehule I har fundet i stedet for. Men den kan i også undersøge om er hjemme, ved at lave vores eksperiment herunder.

Undersøg om ræven er hjemme.

Hvis I har været så heldige at finde en rævegrav der viser tegn på beboelse, kan i nu lave et eksperiment og undersøge om ræven er hjemme.

I skal bruge et stykke uldgarn i en grå eller brun farve og binde det fast til en pind eller en sten, som i placerer over indgangen til rævegraven.

Lad garnet hænge ned foran indgangen. Det skal være langt nok til, at det rammer jorden foran indgangen – plus 20-30 cm.

Tag nu et billede af jeres uldtråd og tag hjem og vent en dag eller to.

Når der er gået en dag eller to besøger i rævegraven igen og kigger på jeres uldtråd.

Hænger tråden lige som den gjorde, da I forlod den? Eller er der blevet flyttet på den?

Hvis enden af tråden er trukket ind i hullet, er ræven gået ind i hulen og har trukket snoren med ned. Hvis enden af tråden er trukket ud ad hullet, er ræven sikkert ude og jage føde.

Besøg rævegraven en gang imellem – kig på snoren og se om ræven er hjemme.

Tidligere artikelSjov med dyrelyde
Næste artikel12 perlemønstre med prinsesser
0 0 stemmer
Hvor mange stjerner fortjener denne aktivitet?
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer