Flytte frøer

Flytte frøer er et sjovt lille hovedbrud, der ikke altid er lige nemt at løse.

Oprindeligt var Flytte frøer et gammelt flash spil, der var vældigt populært på internettet for 15-20 år siden.

Vi har hentet vores inspiration i dette spil og lavet vores helt egen udgave af Flytte frøer, der er lige til at printe ud og spille med dig selv derhjemme, i skolen eller andre steder.

Hoppende frøer. Det sjove flytte frøer spil

Hvad går det ud på:

De grønne og de røde frøer står på hver sin side af en sø. De vil alle gerne over på den anden side af søen. Kan du hjælpe frøerne med at kommer over på den anden side af søen?

Det er nu din opgave at få frøerne til at bytte plads ved at følge disse regler:

  • Du må kun flytte en frø ad gangen.
  • Der må kun være en frø på hvert blad ad gangen.
  • En frø kan kun hoppe 1 blad fremad eller 2 blade hvis den hopper over 1 anden frø.
  • Frøerne må aldrig hoppe baglæns.
  • Kommer du til at stille frøerne i en position, hvor de ikke kan flyttes, må du ikke rykke en frø tilbage og lave et andet træk. I dette tilfælde rykkes alle frøer tilbage til start og du begynder forfra.

Hent og print Flytte Frøer.

Herunder kan du hente vores Flytte Frøer opgave.

Du finder 2 forskellige opgaver på siden. Den ene opgave har 6 frøer og den anden opgave har 8 frøer. Vælg en opgave eller prøv dem begge.

Start med at klippe billedet med åkandeblade og billederne med alle frøerne ud langs den stiplede linje.

Placer frøerne på det åkandeblad der er lige over dem, så der står 3 røde frøer til venstre og 3 grønne frøer til højre. Det midterste åkandeblad skal være frit.

Du er nu klar til at forsøge at løsen opgaven.

Kan du ikke løse opgaven?

Hvis du har svært ved at flytte frøerne korrekt, vil vi godt afsløre, hvordan den lille opgave skal løses. Så ved du også, at det sagtens kan lade sig gøre at løse opgaverne.


Giv alle åkandebladene et tal fra venstre mod højre: 1-2-3-4-5-6-7
Flyt derefter frøerne i denne rækkefølge ved at flytte frøen, der står på bladet med dette tal: 3, 5, 6, 4, 2, 1, 3, 5, 7, 6, 4, 2, 3, 5, 4.
Tidligere artikelBlindebuk
Næste artikelHoppende origami papir frø