Jagten på Kaptajn Rødskægs skat

0
Kaptajn Rødskægs skat

Ohøj landkrabber. Det er tid til at finde træbenet og klappen frem, for nu skal I tage turen ud på de 7 have, og finde Kaptajn Rødskægs skat.

Rødskæg er en erfaren søulk, men kan ikke selv finde sin skat, og har derfor brug for jeres hjælp. Men pas på, for turen er fuld af farer.

I kan rende ind i både hajer, indianere og søuhyrer. I kan også risikere at blive fanget af tidevandet og blive sendt tilbage, hvor I kom fra.

Så saml dine bedste matroser, og begiv jer ud på det spændende eventyr, hvor I heldigvis ikke risikerer at skulle gå planken ud.

Spil Jagten på Kaptajn Rødskægs skat derhjemme.

jagten på kaptajn rødskægs skat

Jagten på Kaptajn Rødskægs skat, er et brætspil, der er lige til at printe og spille derhjemme med børnene. Det eneste du skal sørge for er en printer, nogle brikker og en terning.

I kan være lige så mange spillere i har lyst til, og reglerne er simple:

I begynder jeres sejlads i øverste venstre hjørne på spillepladen, og skal nu skiftevis slå med en terning for at “sejle” fremad. Det gælder om at komme først frem til Kaptajn Rødskægs skat, og det er ikke altid lige nemt, da du møder alverdens udfordringer og søuhyrer på din sejlads.

Hent spillet her.

Du kan hente spillet via knappen herunder:

Sådan printer du du spillet.

Spillepladen er lavet så den passer til et ark A3 papir, men kan sagtens udskrives på A4, hvis du ikke har en A3 printer. Så bliver spillepladen bare lidt mindre.

Du kan også vælge at udskrive som plakat i dine printerindstillinger. Så udskrives spillepladen som 4 stykker papir, der kan tapes sammen til en stor spilleplade.

Vi anbefaler, at du printer på fotopapir, da dette giver det flotteste resultat.

Husk at tjekke alle dine printerindstillinger inden du printer. Afhængig af din printer model kan disse indstillinger være forskellige, men det er altid en god ide at tilpasse din udskrift så den fylder hele papiret.

Tidligere artikelHvem er hvem?
Næste artikelRegnbue spinner
0 0 stemmer
Hvor mange stjerner fortjener denne aktivitet?
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer