Denne side kan indeholde affiliate links. Køber du noget via disse links, kan vi være heldige at tjene til en kop kaffe.(Uden ekstra udgift for dig)

Backgammon til at printe ud

0
backgammon til at printe ud

Backgammon er et ca. 5000 år gammelt brætspil, og er et af de ældste vi har kendskab til. Den version vi kender til i dag, stammer fra Arabien, men man kan spore spillet helt tilbage Oldtidens Grækenland. Man formåede også at finde en vellignende spilleplade under udgravningerne af ruinerne fra Pompeji. 

Da Backgammon er et terningspil, kan man ikke forudse, hvordan spillet udvikler sig, da det er helt tilfældigt, hvad terningen viser. Man skal dog stadig tænke taktisk og strategisk, for at kunne få overtaget spillet. 

Backgammon er simpelt at spille, når først man har lært reglerne, og kan spilles af børn og voksne over 5 år. Læs med herunder, hvor vi gennemgår opsætningen af spillet samt spillereglerne.

Længere nede på denne side kan du også printe vores gratis backgammon spilleplade og spille lige så tit du vil derhjemme.

Det skal du bruge:

  • 2 spillere.
  • 1 Spilleplade.
  • 30 Brikker.
  • 2 terninger.
  • Evt. raflebægre. 

Fordel herefter brikkerne som på billedet herunder.

tartopstilling backgammon

Spilleregler til Backgammon:

Udgangspunktet for spillet er, at dine og modstanderens brikker er fordelt udover pladen fra start af. Det gælder for dig om, at du hurtigst muligt får dine brikker tilbage til dit indre hjemland, så du kan begynde at rykke dem i mål. Den, der først får alle sine brikker i mål, vinder.

Startopstilling af brikkerne.

Der er 24 spidser på et Backgammon-bræt. Halvdelen vender ind mod dig og er dit hjemland. Det er delt midt over i et indre og et ydre hjemland. Når I sætter brikkerne op, skal du have to brikker stående i din modspillers hjemland på dennes plads nummer 1. Du skal have fem brikker stående på modstanderens plads nummer 12, tre brikker på din egen plads nummer 8 og fem brikker på din plads nummer 6. De starter altså med at være i hjemlandet.

Sådan starter spillet.

Det mest almindelige er, at I kaster en terning, og den, der slår det højeste slag, starter. Så er det i gang med at flytte brikkerne, så du kan rykke dem tilbage til dit hjemland og begynde at rykke dem i mål.

Når du slår med de to terninger, må du bruge slaget på at flytte en eller to terninger. Hvis du slår en firer og en sekser, må du altså enten flytte en brik fire felter og en brik seks felter eller flytte en brik ti felter. Hvis hele slaget til at flytte en brik skal den dog “mellemlande”, inden du flytter videre. Du skal derfor enten flytte den fire eller seks felter, hvor den “lander” på en plads, inden du flytter den videre.

Du må rykke din brik til et tomt felt eller til et felt, hvor der kun står en af modstanderens brikker. Hvis der står flere af modstanderens brikker på samme felt, er der et punkt, og den kan du ikke lande på. Hvis der er flere punkter i træk, kaldes det en blokade. Jo større en blokade du har, des sværere bliver det for din modspiller at komme forbi.

Regler for at slå brikker hjem.

Når en brik står alene på et felt, kan den slås hjem. Du kan derfor beskytte dine brikker fra at blive slået hjem ved, at du hele tiden lader flere brikker stå på det samme felt. Det kaldes et punkt. Det kan dog være svært at gøre i løbet af hele spillet. Hvis din modstanders brik ender eller mellemlander på det felt, hvor din brik står alene, bliver den slået hjem. Så bliver den flyttet til barren mellem de to spilhalvdele, og du skal nu arbejde på at befri den.

Når du skal have dine brikker ud igen, skal du have dem gennem din modstanders indre hjemland. Hvis du slår en etter, kan du derfor rykke din brik til modstanderens første felt. Hvis der er punkter på et felt i modstanderens hjemland, kan du ikke rykke din brik dertil.

Sådan vinder du Backgammon.

Dit mål er flytte alle dine brikker ud af spillepladen. Det kan du først gøre, når du har flyttet alle dine brikker til dit indre hjemland. Du skal slå det antal øjne, der er hen til målet. Altså fra plads seks vil det kræve, at du slår 6 for at kunne flytte dine brikker ud af pladen. Hvis du ikke får et slag, der er højt nok til, at du kan rykke brikkerne i mål, kan du flytte dem tættere på med dit lave slag. Har du brikker, der står tæt på mål, og du får et højt slag, så du skal flytte flere pladser, end der egentlig er, tager du en brik fra den bagerste spids og flytter i mål.

Spillereglerne har vi lånt af Fun-games.dk

Er du forvirret over reglerne?

Det kan godt være svært at lære reglerne til et nyt spil, hvis man kun kan læse sig til spillereglerne. Nogle gange er det nemmere at lære spillet, hvis man får en anden person til at vise sig, hvordan man gør.

En anden mulighed er at prøve at spille imod en computer. Der lærer man også hurtigt, hvordan man spiller spillet.

Du kan prøve at spille backgammon online imod en computer her: Spil backgammon online

Print backgammon bræt.

Vi har her på Aktiviteter for børn lavet vores egen backgammon spilleplade, der er lige til at printe ud.

Når du har printet spillet, klipper du spillepladen og brikkerne ud. Du er nu klar til at spille backgammon derhjemme.

Mangler du også terninger, har vi lavet nogle spilleterninger, der også er lige til at printe ud. Dem finder du her: Terninger til at printe ud

Tidligere artikelSpil backgammon online
Næste artikelLav en sommerfuglehave
0 0 stemmer
Hvor mange stjerner fortjener denne aktivitet?
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer