Brændte mandler

0
brændte mandler

Brændte mandler og juletiden har det med at gå hånd i hånd, og er virkelig en klassiker, som de fleste mennesker kan lide.

Du kender sikkert de brændte mandler fra gågaden i december, hvor duften breder sig gennem luften og bringer julestemning og minder fra barndommen.

I juletiden ser man nemlig altid de små hyggelige boder, hvor der står en mand og laver friske julemandler, man kan smage og købe.

Tror alle kan mindes en tur ned gennem deres lokale gågade, hvor duften af brændte mandler sniger sig op i den frosne næse og man bliver fristet til lige at smage på den lækre sukkerindbagte nød.

Brændte mandler er klassisk julesnack som både børn og voksne elsker. Dem man kan købe i butikkerne smager ok, men hjemmelavede brændte mandler smager bare tusind gange bedre.

Det er super nemt at lave hjemmelavede mandler selv, og så er det bare så hyggeligt med lidt julehygge i køkkenet sammen med børnene.

For de ældre børn kan nemlig sagtens være med til at lave disse skønne sukker mandler, der smager helt fantastisk til jul. Det er ganske simpelt og kræver hverken meget tid eller mange ingredienser.

Herunder får du en fantastisk opskrift på brændte mandler, så du altid har muligheden for at servere friske lækre mandler, uden at skulle bevæge dig ud i kulden for at skaffe dem.

Opskrift på brændte mandler.

Her under finder du den klassiske opskrift på hjemmelavede brændte mandler, men du kan sagtens tilføje noget mere smag og lave din helt egen version af denne skønne julesnack.

Du kan blandt andet tilføje kanel, appelsinskal, vanilje, kakao eller lakridspulver til din brændte mandler. Din ingrediens tilføjes bare sammen med sukkeret i starten af processen.

Det er faktisk kun fantasien der sætter grænser, så skynd dig at komme i gang og prøv dig frem indtil du finder den helt perfekte brændte mandel for dig. Hvem ved, om det ender med at den helt klassiske udgave er den klare favorit.

Print
clock clock iconcutlery cutlery iconflag flag iconfolder folder iconinstagram instagram iconpinterest pinterest iconfacebook facebook iconprint print iconsquares squares iconheart heart iconheart solid heart solid icon
brændte mandler

Brændte mandler


  • Forfatter: Aktiviteter for børn
  • Tid totalt: 30 minutter

Beskrivelse

Opskrift på hjemmelavede brændte mandler.


Ingredienser

Portioner

200 gram mandler.

125 gram sukker.

0.75 dl vand.


Vejledning

Kom mandler, sukker og vand på en pande og varm op ved kraftig varme og under omrøring indtil sukkeret ligner flydende karamel.

Lad mandlerne stå ved middel varme og rør rundt hele tiden undervejs.

Sukkeret vil først smelte for derefter at blive krystalliseret igen. Det er her, at det så småt vil begynde at sætte sig fast på mandlerne.

Kunsten er nu, at sukkeret skal tage farve, men uden at sukkeret brænder helt på.

Hvis du vil have små klumper af sukker på dine færdige mandler, er det nu at du skal stoppe. Ønsker du helt glatte mandler, så fortsæt med at varme mandlerne under omrøring til sukkeret er brunt og flydende og mandlerne bliver blanke.

Når du mener, at dine brændte mandler er færdige, tages de af panden og fordeles på en bradepande med bagepapir.

Når mandlerne er afkølet, kan du brække de mandler, der klumper sammen fra hinanden.

Put dem herefter i en lufttæt bøtte med låg.

  • Tilberedning: 30
  • Kategori: Juleslik
  • Metode: Stegning
  • Oprindelse: Frankrig

Ernæring

  • Kalorier: 1530 kcal
  • Fedt: 40
  • Kulhydrater: 83
  • Fiber: 9
  • Protein: 21

Søgeord: Brændte mandler, mandler, sukker mandler,

Brændte mandler – oprindelse.

Brændte mandler er en hyggelig gammel tradition, som man mener stammer helt tilbage fra 1600-tallet.

Den søde snack, stammer oprindeligt fra Frankrig, hvor marskal César de Choiseul du Plessis-Praslin for første gang forsøgte at tilberede mandlerne på denne måde, hvilket er grunden til, at de i Frankrig kaldes for pralinés.

Hvor længe kan mandlerne holde sig?

Hvis du opbevarer dine mandler i en lufttæt beholder med låg, kan de sagtens holde sig hele december måned og stadig være sprøde og lækre. Det kræver selvfølgelig, at i kan holde fingrene fra dem, og ikke spiser dem alle sammen på et par dage.

Har i mange slikmunde i familien, er det nok en god ide at lave en større portion eller lave dem af flere omgange i december.

De kan bruges hele året.

De søde mandler er ikke kun en dejlig julesnack, de smager også skønt som sprødt drys på en grøn sommersalat.

De er også perfekte som en sød spiselig værtindegave, hvis de lægges i et fint sylteglas, der pakkes ind i cellofan og der bindes bånd om.

Tidligere artikelJagten på julemandens nissehue
Næste artikelJulemandens forsvundne ord
0 0 stemmer
Hvor mange stjerner fortjener denne aktivitet?
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer