Denne side kan indeholde affiliate links. Køber du noget via disse links, kan vi være heldige at tjene til en kop kaffe.(Uden ekstra udgift for dig)

Kodehjul

0
kodehjul

Send hemmelige beskeder til dine venner med vores spionagtige kodehjul. Det er kun dig og de personer du vælger, som kan forstå beskederne der er skrevet med vores smarte krypteringshjul.

Der er nemlig ingen, der kan afkode dine meddelelser, medmindre de har den hemmelige nøgle og kodehjulet.

Børn elsker at skrive hemmelige koder.

De fleste børn har på et eller andet tidspunkt i deres liv en periode, hvor spionudstyr og det at kunne sende hemmelige beskeder til venner og veninder, er det sejeste i verden.

Der er noget magisk ved ideen om at kunne læse og skrive i en hemmelig kode, som hverken mor, far eller andre ikke kan forstå.

Brug kodehjulet som aktivitet til børnefødselsdag.

Skal du holde børnefødselsdag i nærmeste fremtid, kan kodehjulet også bruges som en aktivitet til festen.

Brug det f.eks til at løse forskellige opgaver til fødselsdagen med spion tema, eller til at læse ledetråde til forskellige poster på en skattejagt eller andet.

Sådan bruger du vores hemmelige kodehjul.

For at skrive hemmelige beskeder frem om tilbage med en af dine venner skal i begge have et kodehjul. Det kan i downloade ved at klikke på den blå knap herunder:

Print en kopi til hver person, der skal have et kodehjul. Vi anbefaler, at i printer det på hvidt karton.

Klip de to hjul ud der er på papiret, og sæt dem sammen med en tegnestift, soldaterben/paperbinders ( reklame link) eller andet.

Sådan skriver i hemmelige beskeder til hinanden.

Vælg et bogstav på det ydre hjul og et tal i den indre cirkel – dette er jeres hemmelige nøgle (f.eks. G15). Drej det indre hjul, så tallet 15 står ud for bogstavet G.

Nu må hjulet ikke flyttes mere.

Start med at skrive din besked med bogstaver på et stykke papir. Det gør det nemmere at lave koden bagefter.

Find nu hvert bogstav i din besked på det ydre hjul kodehjulet. Tag nu hvert tal der står ud for hvert bogstav i det indre hjul, og skriv tallet på den besked du vil sende til din kammerat.

Imellem bogstaverne i samme ord laver du et mellemrum tegn. Imellem ord laver du et mellemrum som normalt.

I stedet for bogstaver skulle din besked nu gerne bestå af tal og mellemrum.

Du kan nu sende beskeden til din kammerat, der også har et kodehjul. Husk at fortælle at den hemmelige nøgle er G15. Ellers kan din kammerat ikke læse din besked.

Hvad står der her:

Kan du læse koden herunder, hvis den hemmelige nøgle er W12.

27-11-4-7 24-7 23-10 8-24-29.
23-10 24-7 3-10 30-1-20-7 9-28-1 20-9 21-1-28-11-24 8-5-28-4-3.

Tidligere artikelPåskeharens æg
Næste artikelHvordan gør man sin hamster tam?
0 0 stemmer
Hvor mange stjerner fortjener denne aktivitet?
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer