Beskyt ægget er en leg og en udfordring for børn, hvor det er barnets opgave at bygge en tingest, der vil beskytte et æg, når det falder fra en højde af ca 3-4 meter.
I denne aktivitet er der ikke mange regler, så barnet har alle muligheder for at udfolde sig kreativt, imens de bygger deres tingest til at beskytte ægget. Du kan vælge at det er rundt om ægget der skal bygges en tingest. Du kan også vælge at det er på jorden der skal bygges en tingest
Der er heller ikke noget regelsæt for hvilke materialer, der må bruges til at beskytte ægget. Det er dig der beslutter dette. Så føl dig fri til at finde alverdens ting du har rundt omkring i huset og giv barnet mulighed for selv at beslutte, hvor mange der skal bruges og hvordan.
Her skal du selvfølgelig finde nogle ting, som giver lidt udfordringer og tvinger barnet til at tænke kreativt. Legen er alt for hurtig overstået, hvis du f.eks finder en dyne eller en pude frem.
Dette skal du bruge til Beskyt ægget:
- Mindst 1 æg ( Det præcise tal afhænger af hvor mange forsøg i vil lave og hvor mange børn der deltager )
- Et sted hvor det er muligt at komme 3-4 meter over jorden. Dette kunne være en altan eller taget på garagen.
- Tape, saks og alverdens materialer og ting der kan bruges til at bygge med.
- Blyant og papir til notater.
Sådan gør i:
- Først forklarer du udfordringen til barnet eller børnene.
- Vis dem så hvor ægget bliver dumpet fra, så de har en bedre ide om, hvad de skal designe.
- Forklar dem også at der ikke er nogen korrekt løsning til denne leg. Det handler om at være kreativ og udfordre hjernen.
- Vis dem nu de materialer de har til rådighed.
- Bed nu børnene hver især om at finde papir og blyant frem og tegne 2-3 ideer de mener vil beskytte ægget. Bed dem derefter om at vælge den ide de hver især mener er den bedste.
- Når hvert barn har valgt et design, giver du dem lov til at bygge.
- Når alle er klar, er det nu tid til at teste.
Hvis børnenes prototype er vellykket, skal du lykønske dem for at have gennemført denne udfordring.
Hvis børnenes prototype ikke fungerer, er det vigtigt, at de ikke bliver kede af det og usikre på så selv. Se resultatet som en mulighed for børnene til at lære noget nyt, og hjælp dem med at finde frem til hvorfor deres design ikke fungerede. Gå så tilbage til begyndelsen og hjælp børnene med at forbedre designet og test så igen.
Send os billeder og video
Har du tænkt dig at lave dette forsøg derhjemme, ville vi blive meget glade for, hvis du vil sende os billeder eller videoer af jeres forsøg og designs til at lægge her på siden.