Sæt vorter på heksens næse er en sjov Halloween variant af den klassiske leg: Sæt hale på æslet. I stedet for at sætte halen på æslet, skal børnene sætte vorter på heksens næse.
Hvad skal du bruge:
1 printer.
Et stort billede af en heks. Har du ikke selv et stort billede af en heks, kan du downloade et længere nede på denne side.
Vorter: Modellervoks eller andet der kan bruges til klæbrige vorter. Du kan og bruge vores papirvorter, der kan downloades længere nede på denne side.
Hæftemasse. ( Bliver også kaldt abesnot, klæbemasse, lærertyggegummi eller elefantsnot.)
En masse børn.
Et klæde eller andet, der kan bruges til at give bind for øjne.
Hvordan leger man Sæt vorter på heksens næse?
Reglerne til denne sjove halloween leg er ret simple.
Billedet med heksen sættes op på væggen i en højde, der passer til børnenes størrelse.
Børnene får hver en eller flere vorter.
Efter tur får børnene nu bind for øjnene og snurres 3 gange rundt. De skal nu sætte deres vorte fast på heksen og forsøge at ramme så tæt på næsen som muligt.
Det barn der kommer tættest på næsen, har vundet legen.
Print heks og vorter.
Der findes flere måder, man kan printe et stort billede på. Du kan vælge at bruge vores heks, som er gjort klar, eller du kan bruge dit eget billede.
Bruger du dit eget billede, er det vigtigt at du konverterer billedet til en pdf fil. Dette kan nemt gøres online med en hurtig søgning på google.
Det er også vigtigt, at dit billede er over 5000 pixels stort og gerne omkring 10000 pixels. Hvis du kun bruger et billede på 500 x 500 pixels, bliver dit billede meget uskarpt, når det printes ud som plakat.
Er dit billede ikke stort nok, kan du gøre det større i et billedbehandlings program.
Brug dit eget billede og udskriv som plakat.
Konverter dit billede til en pdf fil.
Åbn billedet i Adobe Acrobat Reader. Dette program er gratis og er allerede installeret på næsten alle computere. Det er det program du normalt bruger til at åbne pdf filer med.
Vælg udskriv og klik på Plakat som vist på billedet herunder.
Hvis du ændret på tallet i rubrikken “Fliseinddelt skalering”, kan du ændre på størrelsen af din plakat og antallet af A4 ark papir, der printes ud.
Brug vores billede og vorter.
Vores billede er gjort klar som pdf og har den rigtige størrelse. Du kan hente både heks og vorter via de to knapper herunder.
Heksen skal du stadig udskrive som plakat som vist i eksemplet ovenover. Vorterne skal udskrives som et enkelt stykke A4 ark.
Husk at hente billederne ned på din computer og åbn dem i Adobe Acrobat Reader, før du begynder at printe ud.