Lav jeres egen hundeshampoo

Lav jeres egen hundeshampoo

Hvis I har en hund derhjemme, er her en sjov lille aktivitet, hvor børnene kan deltage i fremstillingen af jeres egen shampoo til hunde. De kan også give en hånd med, når hunden efterfølgende skal i bad med jeres nye hjemmelavede hundeshampoo.

Hjemmelavet hundeshampoo er nemt at lave, og kan være lige så effektiv som den I køber. I sparer ikke kun penge, men har samtidigt også kontrol over hvilke stoffer der kommer i. I behøver derfor ikke bekymre jer om risikoen for, at jeres hunds sarte hud tager skade af en tur i badet.

Der findes hundredvis af varianter, når man kigger efter hundeshampoo i butikker og på nettet, og mange indeholder ukendte kemikalier. Mens nogle måske er gode for hunden, kan andre føre til problemer som tør hud, kløende hud og svampeinfektioner osv.

Disse bivirkninger kan I undgå ved at lave jeres hundeshampoo selv. Og som bonus kommer hunden også til at dufte fantastisk af lige netop den duft som I kan lide.

PH-værdien er vigtig.

Når I laver jeres egen hundeshampoo, er det vigtigt at I holder øje med PH-værdien.

En hunds hud kan ikke tåle samme PH-værdi som os mennesker. Det er derfor I aldrig må bruge menneske shampoo på jeres hund.

Vores hud er lidt sur og har en PH-værdi der ligger på ca. 5,5 – 6,5. Hundens hud er tæt på neutral og har en PH-værdi der ligger mellem 6,2 – 7,4.

Vores menneske shampoo vil derfor være alt for sur for hundens hud, og kan udløse hudirritationer og andre hudproblemer.

I behøver kun 3-5 ingredienser til en hjemmelavet hundeshampoo.

Det er slet ikke så svært at lave sin egen hundeshampoo, og de fleste ingredienser er sikkert nogle I allerede har i skabet derhjemme.

Grund ingredienserne til en god hundeshampoo er nemlig ting som hvid eddike, opvaskemiddel, babyshampoo, glycerin eller æteriske olier.

Hvis I følger en af vores opskrifter, på hundeshampoo, behøver I ikke bekymre jer om Ph-værdi. Men eksperimenterer I selv med forskellige ingredienser og æteriske olier, er det en god ide at tjekke Ph-værdien af jeres shampoo, med en ph værdi tester som lakmuspapir.

Reklame link

Æteriske olier I kan bruge i hjemmelavet hundeshampoo.

Æteriske olier har forskellige dufte og egenskaber. Nogle skal I holde jer langt væk fra, da de kan skade hunden. Andre har en gavnlig effekt på forebyggelse af utøj som lopper og flåter.

Eksperimenterer I selv med at tilføje forskellige æteriske olier, er det derfor vigtigt, at I sætter jer godt ind i hvad, der er godt for hunden og hvad der ikke er.

I skal samtidigt huske på, at hundens lugtesans er mange tusind gange bedre end jeres. Så en duft I måske synes er god, er derfor ikke altid god for din hunds næse. Tilsæt derfor kun en meget lille mængde æterisk olie til en hundeshampoo.

7 gode æteriske olier til hundeshampoo

Herunder finder I 7 gode æteriske olier, der er kendt for at holde lopper og flåter væk. Dem kan I blande i jeres hundeshampoo, men I kan også bruge dem direkte ved at dryppe en til to dråber i nakken, ved halen eller bag skuldrene på hunden. Her er det bare vigtigt, at fortynde de æteriske olier med Kokosolie, Jojoba Oile, Avocado-olie eller Vindruekerneolie først.

Lavendelolie
Pebermynteolie
Citrongræsolie
Rosmarinolie
Neem olie
Rose Geranium olie
Cedertræsolie

Reklame link

Lad hunden bestemme olien.

Lad hunden lugte til hver olie inden I bruger den i jeres hundeshampoo. Dette bør foregå med låget på, da lugten ellers vil være alt for kraftig.

Hvis hunden trækker sig hurtigt væk, eller på anden måde viser tegn på ubehag ved en af jeres olier eller blandinger, er det en god ide ikke at bruge den på hunden.

Opskrifter på hundeshampoo

Standard shampoo til hund

Hæld to kopper varmt vand i en skål
Bland ½ kop hvid eddike i.
Tilsæt ¼ kop mild opvaskesæbe eller babyshampoo.
Hæld blandingen i en sprayflaske.
Ryst indtil det bobler op.
Lad boblerne trække sig tilbage inden den bruges.
Spray hundens pels, men sprøjt aldrig hunden i ansigtet.
Skyl pelsen grundigt med vand.

Havregryn hundeshampoo

Ingredienser:

1 kop havregryn
1 kop bagepulver
4 kopper varmt vand
1 tsk opvaskemiddel
5 dråber valgfri æterisk olie


Fremgangsmåde:

Put havregrynene i en blender og mal dem til fint pulver.
Bland bagepulver og havregryn sammen i en skål.
Bland det varme vand, opvaskemiddel og æterisk olie i.
Hæld blandingen i en beholder.
Ryst blandingen godt inden brug
Skyl hunden godt med vand og masser derefter shampooen ind i pelsen.
Lad sidde i mindst 5 minutter.
Skyl derefter hunden grundigt og tør med et håndklæde.

Aloe vera hundeshampoo

1 kop opvaskemiddel eller babyshampoo
1 kop hvid eddike
1/3 kop glycerin
2 tsk aloe vera gel
1/4 kop vand
3 dråbe æterisk olie

Antibakteriel shampoo til hunde

3 kopper vand
2 dråber lavendelolie
2 dråber rosmarinolie
2 dråber pebermynteolie
1 spiseskefuld Castile Sæbe
1/2 dl. aloe vera gel


Hundeshampoo der fjerner lugt af våd hund.

3 kopper vand.
Rosmarin stilk.
5 dråber lavendelolie.
¼ kop hvid eddike.
1 spsk. Organisk kokosnøddeolie
1 spsk. Bagepulver

Fremgangsmåde:

Bring vandet i kog og tilsæt rosmarin stilk
Lad vandet afkøle til lige over stuetemperatur
Fjern rosmarin stilken og hæld vandet til på en flaske
Tilsæt resten af ingredienserne og ryst blandingen.

Køb en god hundeshampoo

Har I slet ikke mod på at lave jeres egen shampoo til hunde, så findes der heldigvis nogle gode på markedet.

Herunder kan I bestille en økologisk hundeshampoo minipakke, der indeholder 5 forskellige dufte. På denne måde kan I finde netop den duft jeres hund bedst kan lide.

bb hundeshampoo prøver

Hundeshampoo prøvepakke

Prøvepakke med økologisk hundeshampoo.

Reklame link

Tidligere artikel10 uhyggelige Halloween kostumer til børn.
Næste artikelSæt vorter på heksens næse