Dette seje eksperiment med svømmende spaghetti kan laves derhjemme, med noget de fleste allerede har i deres køkkenskab.
Få spaghetti til at lave tricks med noget så simpelt som disse ingredienser herunder.
Hvad skal du bruge:
- Et par lange stykker ukogt spaghetti.
- Vand.
- 2 tsk bagepulver. ( Natron)
- 5 tsk eddike.
- Et højt klart glas
Sådan laver du svømmende Spaghetti
- Fyld glasset med vand og opløs natron i vandet.
- Knæk 6 små spaghetti stykker. De skal alle være ca 2 cm lange.
- Put de 6 stykker spaghetti ned i glasset. De vil nu synke til bunds.
- Tilsæt eddike til blandingen i glasset.
- Hold nu øje med hvad der sker.
Nu skulle dine spaghetti gerne begynde at svømme op og ned i glasset.
Når de efter et stykke tid begynder at svømme langsommere eller helt stopper, tilsætter du bare lidt mere eddike for at få dem til at svømme hurtigere igen.
Hvorfor svømmer dine spaghetti op og ned?
Når bagepulver og eddike blandes sammen, sker der en kemisk reaktion. Der bliver produceret en gas kaldet kuldioxid, som danner en masse bobler øverst i glasset og mindre bobler i bunden af glasset.
Disse små bobler klæber sig fast til dine spaghetti og får dem til at flyde til overfladen. Når dine spaghetti når overfladen, springer boblerne, og de synker til bunden, hvor det hele starter forfra.
Find flere sjove eksperimenter og forsøg