Gæt rækkefølgen på fødselsdagene

Gæt rækkefølgen på fødselsdagene

Alle forældre ønsker, at deres barns fødselsdagsfest skal være en sjov og mindeværdig begivenhed, der ikke giver røde tal på bankkontoen.

En børnefødselsdag behøver slet ikke være så dyr, hvis man selv står for underholdningen, temaet og aktiviteterne i løbet af dagen.

Tricket er at holde børnene engagerede og optaget med nogle sjove spil og aktiviteter. Hvis børnene griner og hygger sig, er det en god fødselsdag.

Mangler du en sjov aktivitet til børnefødselsdagen, kunne “Gæt rækkefølgen på fødselsdagene” være et godt bud.

Med denne leg kan du hurtigt aktivere dit barns gæster en halv til en hel time. Og det bedste ved det hele er, at den både kan leges indenfor og udenfor, hvis vejret tillader det.

Vi anbefaler, at man minimum er 8 deltagere til denne aktivitet.

Hvad skal du bruge:

Hver deltager skal bruge:

  • Et blankt stykke papir.
  • En tusch eller en blyant.

Sådan leger i:

  • Alle deltagere deles op i to grupper, og hver person får udleveret et stykke papir og en tusch.
  • Hver deltager skal nu skrive sin fødselsdag på papiret og må selvfølgelig ikke vise papiret til de andre deltagere. ( dato/måned/årstal )
  • Aktiviteten går nu ud på, at børnene skal forsøge stille sig i den korrekte rækkefølge i forhold til, hvornår de har fødselsdag.
  • Når holdene mener, at de er færdige, vender de papiret og holder det op, så alle kan se deres fødselsdato.
  • Den gruppe, der har den mest korrekte rækkefølge, har vundet. ( Hver korrekt sidemand giver 1 point)

Længden af aktiviteten kan forlænges ved at lave nye grupper eller ændre fødselsdato til skostørrelse, forbogstav på forælder eller andet.

Tidligere artikelFlugten fra fængslet
Næste artikelSmække Fluer