Søde og bløde puder af lækkerhed – hjemmelavede skumfiduser er nemme at lave og så meget bedre end dem, man køber i butikkerne.
Når det drejer sig om hjemmelavede skumfiduser, er det en smal sag at lokke børnene med i køkkenet. Her kan de være med fra start til slut, og hjælpe med til at lave en snack, de helt sikkert vil elske.
Der skal kun bruges få ingredienser, og de er perfekte til at dyppe i varm chokolade eller kakao, eller til at riste over ilden på bålstedet i haven.
De kan laves i lige præcis den størrelse I ønsker, og i slipper for alle mulige E-numre og andre tilsætningsstoffer. Og hvis I opbevarer dem i en lufttæt beholder, holder de stort set for evigt – Hvis man da kan holde fingrene fra dem.