Skattejagt i byen er en sjov aktivitet, du kan bruge til at hive børnene væk fra deres computerspil for en lille stund og sende dem ud i den friske luft på jagt efter forskellige ting, man som regel finder i nærheden af de danske byers centrum.
Det er også den perfekte aktivitet til børn, der er tvunget med på mors eller fars shoppetur, eller som keder sig på en ferie i en anden by.
Det gælder om at finde 15 forskellige ting i byen og afkrydse dem på tjeklisten, der kan printets ud længere nede på denne side.
Nogle af tingene på listen vil være lette at finde og andre lidt sværere.
Afhold eventuelt en konkurrence, hvor vinderen er det barn, der har fundet flest ting på tjeklisten. Bed eventuelt børnene om at tage billeder af de ting de har fundet, så der ikke opstår snyd og splid imellem dem.
Vi anbefaler, at I laminerer listen og at børnene bruger whiteboard tusser til at afkrydse med. Det gør opgaven mere modstandsdygtig over for vind og vejr, og den kan samtidigt bruges igen og igen.
Hent og print Skattejagt på byen.
Du kan hente vores tjekliste ved at klikke på den blå knap herunder.