Leder du efter et nemt julespil til børn, der kan bruges til at gøre ventetiden nemmere i julen, er Julebanko for børn et sjovt spil, hvor de voksne selvfølgelig også må være med.
Vores jule bankospil for børn fungerer lidt som almindelig banko. Vi har bare byttet tallene ud med hyggelige julemotiver så børnenes interesse nemmere bliver fanget, og ventetiden til julegaverne ikke føles så lang.
I bestemmer helt selv om i vil spille med præmier, og om det kræver 1 række, 2 rækker eller hele pladen fuld for at vinde. Men siden det nu er jul vil vi nok anbefale at i bruger præmier, da dette vil dæmpe børnenes utålmodig på de rigtige julegaver en lille smule.
Hvordan spiller i Julebanko?
Spillereglerne til julebanko for børn er de samme som til et helt almindeligt banko spil.
Opråberbrikkerne puttes i en pose eller skål, og der trækkes tilfældige brikker en efter en.
Har man en af de opråbte brikker på sin bankoplade, må man markere eller krydse feltet af.
Man spiller 3 runder på samme plade, og der findes en vinder i hver runde.
- Runde 1 : En vandret række.
- Runde 2 : To vandrette rækker.
- Runde 3 : Hele pladen fuld.
Print bankoplader og opråberbrikker.
Herunder kan du hente 10 forskellige bankoplader og et sæt opråberbrikker. Der er 2 bankoplader på hver side, og de passer til et stykke A4 papir.
Start med at printe det antal bankoplader i skal bruge og klip dem ud. Print derefter opråberbrikkerne og klip også dem ud.
Vi anbefaler at i printer på hvidt karton eller fotopapir, da det giver et flottere og mere holdbart spil.