Lav din egen papir vindmølle

Lav din egen papir vindmølle

En papir vindmølle er et simpelt stykke legetøj, der kan dreje i vinden når det blæser. Den er ikke særligt avanceret at lave, og børnene elsker den.

Hvis du aldrig har prøvet at lave en vindmølle før, har dig og børnene en sjov og hyggelig oplevelse i vente.

Dette skal du bruge til at lave en papir mølle.

  • 1 stykke papir. Din vindmølle bliver ekstra flot, hvis papiret har forskellige farver på for og bagside. Hvis du ikke kan finde et tofarvet stykke papir, kan du eventuelt lime to stykker papir sammen.
  • 2 perler eller 2 knapper.
  • 1 tegnestift eller knappenål med stort hoved.
  • 1 pind som vindmøllen skal sidde på.

Sådan laver du en vindmølle i papir.

For at lave en vindmølle skal du bruge et stykke kvadratisk papir. Du kan bruge vores klippeskabelon eller klippe vindmøllen i frihånd. Den er nemlig ret simpel at lave.

vindmølle skabelon

Klip via de stiplede linjer som er vist på skabelonen herover. Prik også hul med en nål i de 4 sorte prikker på skabelonen. Her må du gerne vrikke lidt med nålen så hullerne bliver en lille bitte smule større end nålens tykkelse.

lav selv papir mølle

Bøj nu en flap ind fra det første hjørne. Sørg for at flappen står i en bue. Du ikke trykke den flad i bøjningen.

papir vindmølle

Gør det samme på næste hjørne.

vindmølle bukke skabelon

Gør det det samme med de sidste hjørner. Det kan være lidt tricky at holde styr på alle hjørnerne imens du folder. Brug eventuelt lidt tape til at holde flapperne på plads midlertidigt, så de ikke springer op igen.

Find nu din pind, perler og knappenål frem.

Sæt en perle på knappenålen og stik den derefter igennem møllen.

På bagsiden af møllen stikker du nu nålen igennem den sidste perle og presser den ind i pinden. Du må ikke presse nålen alt for hårdt ind i pinden. Der skal lige være en millimeter luft imellem pind og mølle. Ellers kan møllen ikke dreje rundt.

Din papirmølle er nu færdig.

Vis os din mølle

Har du prøvet at lave denne papir vindmølle, må du meget gerne tilføje et billede af din mølle i kommentarfeltet herunder.

Tidligere artikelGæt husnummer og alder
Næste artikelPomponer Edderkopper