Lav selv sæbebobler

Lav selv sæbebobler

Alle børn elsker sæbebobler. Der er noget magisk og fascinerende over de flyvende bobler, der får børn til at glemme alt om tid og sted for en lille stund.

Sæbeboblevand kan dog ret hurtigt gå hen og blive en dyr fornøjelse, når først børnene har kastet deres kærlighed på disse eventyrlige sæbebobler.

Hvis man køber færdigblandet sæbeboblevand, kan man roligt finde den store pengepung frem, da der sjældent er mere væske end til 5-10 minutters leg med sæbebobler i beholderne.

Du kan gøre børnenes leg længere og holde prisen på sæbebobler nede, hvis i laver jeres eget sæbeboblevand. Det er samtidigt også en sjov aktivitet, hvor børnene nemt kan være med.

Opskrifter på sæbebobler.

Holdbarheden og kvaliteten af jeres hjemmelavede sæbebobler bliver bedre jo længere ned i opskrifterne i kommer.

Opskrift 1

Denne opskrift på sæbebobler er hurtig at lave, da ingredienserne som regel kan findes i nærheden af køkkenet i ethvert hjem.

Den giver ikke de mest holdbare bobler, men kan sagtens bruges som en nødløsning.

  • 1 liter Vand
  • 1/2 dl Opvaskemiddel

Opskrift 2

Denne opskrift indeholder glycerin, der kan købes i Matas og de fleste supermarkeder. Glycerin gør blandingen tykkere og får boblerne til at holde længere.

  • 1 liter Vand
  • 1/2 dl. Opvaskemiddel
  • 1-2 spsk. Glycerin

Opskrift 3

  • 4 dl. vand
  • 1 dl. opvaskemiddel
  • 0,25 dl. glycerin
  • 1 Fingerspids sukker

Opskrift 4

  • 1L Vand
  • 1/2 dl. Opvaskemiddel
  • 1/2 dl. Glycerin
  • 1/2 dl. Færdigblandet sæbeboblevand ( Det du normalt køber i legetøjsbutikkerne )

Opskrift 5

  • 1/2 dl varmt vand
  • 1/3 dl. opvaskemiddel
  • 4 g tapetklister
  • 25 g sukker
  • 5 dl. koldt vand

Bland først opvaskemiddel, varmt vand, sukker og tapetklister. Lad det trække i et døgn og tilsæt derefter det kolde vand.

Opskrift 6

  • 1.5 liter vand
  • dl. Opvaskemiddel
  • 1. Dl majsmel/maizena
  • 1 spsk. Bagepulver
  • 1. Spsk. glycerin

Bland først majsmel og vand. Bland derefter forsigtigt de andre ingredienser i.

Opskrift 7

  • 1 liter vand
  • 50 ml Fairy Ultra grøn opvaskemiddel
  • 1/2 spsk Glycerin
  • 4 spsk RFSU glidecreme

Sådan får du de bedste sæbebobler.

Alle opskrifter fungerer bedst, hvis du blander tingene forsigtigt sammen uden at det skummer. 

Hjemmelavet sæbeboblevand bliver bedre, når det har lagret lidt. Så fortvivl ikke, hvis de første bobler springer med det samme. De første pandekager bliver jo heller aldrig gode.

Lav rigeligt med sæbeboblevand.

Hvis du vil undgå, at børnene kommer løbende hele tiden for at lokke dig til at lave mere sæbeboblevand, kan vi anbefale at du laver rigeligt og hælder det i en drink dispenser eller i 1,5 liters sodavandsflasker.

Så kan de selv tappe væske til nye bobler uden at være afhængig af hjælp fra en voksen hele tiden.

Sæt gang i legen med en sæbeboblemaskine.

Med en sæbeboblemaskine kan der komme ekstra gang i legen med sæbebobler.

Med en boblemaskine er det nemlig en smal sag at lave tusindvis af bobler på ingen tid. Og hvis i har brugt en af vores opskrifter på sæbebobler, bliver det heller ikke dyrt at “fodre” maskinen.

Du kan købe en sjov sæbeboblemaskine herunder:

fisk sæbeboblemaskine

Sæbeboblemaskine der ligner en fisk.

Reklamelink

Tidligere artikelSkattejagt på stranden
Næste artikel10 fingre