Kombiner udklædning og chokolade med kniv og gaffel. I er nu klar til den fabelagtige sjove chokoladeleg, der helt sikkert vil få jer til at skrige af grin.
Hvad skal i bruge til chokoladeleg:
- 4 eller flere deltagere.
- 2-6 plader chokolade i original indpakning.
- Gavepapir og tape.
- En tallerken eller et skærebræt.
- En kniv og en gaffel til hver deltager.
- Udklædninger som hat, jakker, handsker huer og andet.
- Et par terninger
Start med at pakke hver plade chokolade ind i 1 til 2 stykker gavepapir. Ønsker du at gøre legen lidt sværere, kan du pakke chokoladen ind i endnu flere lag gavepapir.
Sådan leger i:
Sæt børnene i en cirkel på gulvet eller ved et bord.
Lad dem hver især slå med terningerne for at se, hvem der skal begynde.
Anbring en enkelt pakke chokolade, kniven og gaflen på en tallerken i nærheden.
Lav en bunke med udklædningtøjet i midten af cirklen.
Børnene skiftes nu til at slå med terningerne, indtil der bliver slået 2 ens.
Slår man 2 ens, skal man nu tage et stykke udklædning på og begynde at udpakke/spise chokoladen med kniv og gaffel. Dette må man blive ved med indtil der er en anden der slår 2 ens.
Når en anden slår 2 ens, afleveres tallerken, chokolade og udklædningstøjet til denne deltager som også tage et nyt stykke udklædning fra bunken.
Legen fortsætter nu indtil alt chokoladen er blevet pakket ud og spist.