
De fleste børn gennemgår en fase, hvor regnbuer er det bedste i verden. Og med vores opskrift på regnbue brød, kan du glæde børnene med et sjovt og anderledes brød, der på magisk vis minder om enhjørninger og eventyr med farverige regnbuer.
Så find dit bageudstyr frem og hiv børnene med i køkkenet. For herunder finder du en opskrift på regnbuebrød, der gør det en smal sag at aktivere børnene for en stund.
Selvom brødet godt kunne se sukkerholdigt og usundt ud – så kan du være helt rolig. Denne opskrift på regnbue brød er et helt almindeligt hvidt brød, hvor der er tilsat pastafarve/frugtfarve i forskellige farver. Du kan derfor vælge at bruge vores opskrift, eller kombinere fremgangsmåden med din egen yndlingsopskrift på brød.
Et lille tip:
Det er en god ide at bruge gummihandsker, når i ælter farverne ind i brødet.
Print
Regnbue brød
- Tid totalt: 2 timer
- Antal: 1
Beskrivelse
Et flot og farverigt brød som børnene vil elske.
Ingredienser
3 Kopper mel.
25 gram gær
1 Kop mælk.
1 Æggeblomme.
1 1/2 spsk Smør.
3 spsk Sukker.
2 tsk Salt.
5 Dråber pastafarve / konditorfarve af hver farve.
Vejledning
Pisk æggeblomme og mælk sammen i en skål. Varm det derefter 30 sek i mikroovnen.
Bland mel sukker og gær sammen i en anden skål.
Tilsæt mælkeblandingen, smør og salt, og bland det godt sammen.
Ælt dejen sammen indtil den bliver glat og elastisk. I en røremaskine tager det ca 5 minutter, og i hånden tager det ca 10
Opdel din dej i det antal du har af forskellige slags farver ( + 1 ekstra, hvis du ønsker at skorpen skal have en normal brød farve)
Læg dine dejklumper i hver sin skål og dæk dem til med et viskestykke.
Tag nu skiftevis en klump dej op ad gangen, og ælt farve i hver dejklump, indtil du synes at den har de helt rigtige farve.
Når du er færdig med farverne, dækker du dejklumperne til med en viskestykke, og lader dejen hæve i 1-2 timer ( indtil dejen er dobbelt størrelse. )
Når dejen er færdig med at hæve tager du dem ud enkeltvis og ruller flade.
Sørg for at den yderste dej er dobbelt så tyk som de andre. Ellers risikerer du at de inderste farver bryder igennem, når brødet bages
Læg nu hver dej oven på hinanden og rul dem sammen og form dem til et helt brød.
Sæt dejen til hævning i en time.
Bag nu brødet i en forvarmet ovn på 185 grader i ca 30 minutter.
Noter
Husk at bruge gummihandsker når i ælter farve ind i dejen.
- Forberedelse: 90
- Tilberedning: 30
- Kategori: Bagning
- Metode: Bagning
Søgeord: Brød i flere farver