De fleste af os kender til det klassiske banko spil med tal. Vi har udviklet en mere børnevenlig udgave, så hele familien – og især de mindste – kan være med. Vores bankospil har vi valgt at kalde Banko med dyr, da det har dyremotiver i stedet for tal, hvilket er sjovere for børnene.
Nogen vil måske mene at vores børnebanko så minder mere om det klassiske billedlotteri, da vi ikke har nogle tal på vores bankoplader, og det kan der måske være noget om.
Vi har dog stadig valgt at kalde det for banko og uanset hvad, er vi ret sikre på at det nok skal samle hele familien enten i sommerhuset, på ferierne eller måske bare til en hyggestund væk fra den stressede hverdag derhjemme.
Vi har gjort pladerne klar, så det eneste I skal gøre er at printe dem ud, og så er I klar til at spille.
Hvordan spiller i børnebanko med dyr?
Spillereglerne til Banko med dyr, er de samme som til et helt almindeligt banko spil.
Opråberbrikkerne puttes i en skål eller en pose, og der trækkes tilfældige brikker en efter en.
Har man en af de opråbte brikker på sin bankoplade, må man markere eller krydse feltet af.
Man spiller 3 runder på samme plade, og der findes en vinder i hver runde.
- Runde 1 : En vandret række.
- Runde 2 : To vandrette rækker.
- Runde 3 : Hele pladen fuld.
Print bankoplader til børn og opråberbrikker.
Herunder kan du printe 10 forskellige bankoplader og et sæt opråberbrikker. Der er 2 bankoplader på hver side, og de passer til et stykke A4 papir.
Start med at printe det antal bankoplader i skal bruge og klip dem ud. Print derefter opråberbrikkerne og klip også dem ud.
Vi anbefaler at i printer på hvidt karton eller fotopapir, da det giver et flottere og mere holdbart spil.
Husk også at se vores Julebanko til børn, hvis vi er i nærheden af December måned lige nu.