Grinebider er en sjov leg for børn, hvor det gælder om ikke at grine.
Vi anbefaler, at i minimum er 8 personer til Grinebider og er i endnu flere, bliver legen kun sjovere.
Legen kan leges både indendørs og udendørs, så lidt dårligt vejr er ingen hindring for denne sjove leg.
Sådan leger i grinebider.
- Alle deltagerne stiller sig i en rundkreds og holder hinanden i hænderne.
- Der vælges en person som “er den”. Denne person stiller sig ind i midten af rundkredsen.
- Denne person skal nu forsøge at få de andre til at grine. Her er alle tricks tilladt. Det eneste man ikke må, er at røre de andre deltagere.
- Første gang der er en i rundkredsen der griner, byttes der plads med personen i midten.
- Fremover går personen i midten ud af legen, når en anden deltager ikke kan lade være med at grine. Denne person skal nu stå i midten og forsøge at få de andre til at grine.
- Sådan fortsætter legen, indtil der kun er en deltager tilbage.
På et eller andet tidspunkt i legen vil i komme ud for, at der er mere end en person, der griner på samme tid.
Her kan i vælge at sende alle ind i midten af rundkredsen, trække lod eller vælge den der grinte først.