Blad Myretuer

blad myretuen

Blad myretuer er en sjov og tempofyldt leg for børn, der kan leges i skoven eller andet sted med mange efterårsblade på jorden.

Vi anbefaler, at man mindst er 8 personer til at lege, men jo flere børn der deltager, jo sjovere er legen. Så er i en hel skoleklasse på 24 elever kommer der virkelig gang i legen.

Sådan leger i Blad myretuer.

  • Del alle deltager op i hold. Hvis der f.eks er 12 deltagere, kan i lave 4 hold med 3 personer på hvert hold.
  • Hvert hold får nu 10 minutter til at samle sig en stor myretue af blade. ( En stor bunke med blade. Jo større jo bedre )
  • Når de 10 minutter er gået, er alle myretuerne klar til at gå i krig imod hinanden.

Nu gælder det om at stjæle blade fra hinandens myretuer og bringe dem hjem til sin egen myretue. Man må ikke prøve at stoppe nogen i at stjæle fra sit holds myretue. Det eneste man kan gøre for at ens myretue ikke forsvinder, er at stjæle blade fra andres myretuer og bringe dem tilbage til sin egen.

Mister et hold hele sin myretue bliver de hjemløse og kan fanges ind af deltagere fra andre myretuer. Når de bliver fanget, skal de føres tilbage til holdets myretue. De er nu blevet en del af en ny myretue og er med i legen igen.

Vinderen af legen er det hold, der står alene tilbage med en myretue til sidst.

Tidligere artikelTal labyrint
Næste artikelSlikkepind Edderkop