Krig er et sjovt, klassisk kortspil for både børn og voksne. Det er nemt at spille og slet ikke så voldsomt som det lyder.
En spillerunde i krig kan både gå hurtigt og langsomt. Det afhænger helt af hvor heldig man er til at trække kort.
Krig spilles normalt af 2 eller flere spillere, men du kan uden problemer også spille det, selvom du kun er dig selv. Så kalder du det bare kabale krig.
Spilleregler til krig.
I disse spilleregler tager vi udgangspunkt i krig med 2 spillere.
I krig gælder det om at vinde alle kortene fra sin modstander. Esser er højest og toer er lavest.
I de klassiske regler bruger man ikke Jokere, men hvis i vælger at bruge dem vinder de over alle andre kort.
- Del alle kortene ud og læg dem i en bunke med billedsiden nedad.
- Nu vender i begge det øverst kort i bunken.
- Den der har det højeste kort vinder modstanderens kort, og placerer derefter begge kort nederst i sin bunke.
Hvis i begge to trækker det samme kort er der dømt krig:
- Nu lægger i begge 3 kort frem.
- Det tredje kort bestemmer, hvem der vinder krigen.
- Hvis det 3 kort i vender, også er ens, fortsætter krigen og i skal lægge yderligere 3 kort hver. Sådan fortsætter i, indtil der er en af jer der har det højeste kort.
Vinderen af krigen tager nu alle kort på bordet, og putter dem nederst i sin bunke med kort.
Sådan fortsætter spillet, indtil en af jer har vundet alle kortene.