I det klassiske Sænke slagskibe spil, er du øverstbefalende for din flåde af krigsskibe. Det er dit job at udtænke en snedig strategi og sænke din modstanders flåde, før han sænker din.
Lidt historie om sænke slagskibe.
Sænke slagskibe har været et populært spil siden starten af 1900 tallet, hvor det første gang så dagens lys. Spillet blev opfundet af Clifford von Wickler og var dengang et simpelt spil på papir.
Han nåede dog aldrig at tage patent på spillet, hvilket et stort spilfirma udnyttede omkring 1960 ved at udgive den første version af sænke slagskibe som et brætspil.
Derefter gik det stærkt. Efterfølgende er der blevet udgivet mange forskellige versioner af spillet. Både som brætspil, computerspil og brætspil med en indbygget computer som modstander.
Spil sænke slagskibe derhjemme.
Hvis du er fan af sænke slagskibe, behøver du slet ikke ud og investere i et dyrt brætspil eller en computer for at spille det derhjemme.
Vi har har nemlig lavet en ny version af spillet, der er lige til at printe ud. Og hvis du læser videre på denne side, viser vi dig også, hvordan dig og børnene selv kan bygge jeres eget spil derhjemme.
Hent og print spillet.
Herunder kan du hente og printe sænke slagskibe.
På siden med skibe finder du dobbelt så mange skibe, som du skal bruge til et spil. Vi har valgt at sætte det dobbelte antal skibe på papiret, så du kan spare på dit printerpapir hvis i skal spille mere end et spil.
Du finder også nogle miner på papiret med skibe. De skal ikke bruges til version 1 der er standard spillet. De skal kun bruges, hvis du ønsker at spille med spillereglerne til version 2.
Du kan læse mere om spillereglerne til version 1 og 2 længere nede på denne side.
Du skal printe 2 kopier af spillepladen og 1 kopi af siden med skibe.
Sådan bygger du dit eget sænke slagskibe spil.
Vi har gjort det super nemt for dig at lave dit eget sænke slagskibe spil derhjemme. Det eneste du skal gøre er at følge denne guide.
Hvad skal du bruge:
- Vores skabeloner der kan printes ud.
- En papkasse.
- En saks
- En limstift.
- To clips, klemmer, hårnåle eller andet til at holde spillet sammen.
Fremgangsmåde:
Start med at downloade vores skabeloner længere oppe på denne side.
Læg de to spilleplader som vist på billedet herunder. Sørg for at papkassen har en fold, hvor toppen af spillepladerne mødes.
Tegn rundt om spillepladerne og klip derefter pappet ud.
Lim spillepladerne fast på pappet. Ønsker du at bruge dit spil mange gange, kan du eventuelt bruge knappenåle eller en gennemsigtigt plastiklomme, til at holde spillepladerne på plads i stedet for lim.
Fold spillet som vist på billedet herunder. Brug eventuelt en lineal eller andet til at folder over.
Brug 2 clips til at holde sammen på spillet. Vi har brugt to hårnåle, hvilket også fungerer ganske fint.
Klip jeres skibe ud og lim dem fast.
Jeres spil er nu færdigt og i er klar til at gå i krig.
Spilleregler til sænke slagskibe.
Du kan spille vores spil på to måder: Version 1 og Version 2.
Spilleregler til version 1
Hver spiller har 5 krigsskibe ved spillets start.
- 1. Hangarskib – Fylder 5 felter.
- 1. Slagskib – Fylder 4 felter.
- 1. Destroyer – Fylder 3 felter.
- !. Ubåd – Fylder 3 felter.
- 1. Patruljebåd – Fylder 2 felter.
Hver spiller har en blå og en rød spilleplade. Den røde spilleplade viser modstanderens farvand og den blå spilleplade viser dit farvand.
Når spillet starter skal hver spiller klippe sine skibe ud og lime dem fast på den blå spilleplade. Hvert skib fylder et antal felter, og må enten ligge vandret eller lodret.
De må ikke placeres ved siden af hinanden eller ligge på skrå.
Husk at holde det hemmeligt, hvor jeres skibe er placeret. Modstanderen må aldrig få mulighed for at se, hvor dine skibe er placeret på spillepladen.
I skiftes nu til at skyde 1 skud.
I toppen af spillepladerne står der et bogstav og i venstre side står der et tal. Når du skyder, skal du sige bogstavet og tallet for det felt du skyder i. Dette gøres f.eks på følgende måde: Jeg skyder i D6
Hver gang der bliver skudt, skal i huske at markere med en tusch på spillepladen, hvor der bliver ramt.
Er der en spiller der har skudt mod D6, skal i begge markere D6 med en tusch på spillepladerne. Den der skyder skal markere på den røde spilleplade og den der bliver skudt efter, skal markere skuddet på den blå spilleplade.
Bliver der skudt på et felt, hvor der ligger et skib, skal man fortælle sin modstander at der er blevet ramt. Bliver der skudt på et felt, hvor der bare er vand, skal man fortælle sin modstander, at der blev ramt ved siden af. Når et skib er blevet ramt på alle felter er det sunket. Dette skal man også fortælle sin modstander.
Spillet er slut når en spiller har fået sunket alle sine skibe.
Spilleregler til version 2
Spillereglerne til version 2 er næsten de samme som til version et.
De eneste forskelle er disse:
På papiret med skibe finder du 10 miner. Hver spiller skal klippe 5 miner ud og placere dem i farvandet med deres skibe.
I stedet for 1 skud har hver spiller lige så mange skud, som man har skibe i hver runde. Har man kun 3 skibe tilbage har man kun 3 skud i hver runde. Selvom et skib er ramt, kan det stadig skyde og giver derfor et skud.
Rammes der en mine siger modstanderen “BUM – Du ramte en mine” og turen slutter. Havde man flere skud i denne runde mistes de.
Sådan fortsætter spillet indtil en deltager har fået sænket alle sine skibe.
Køb det rigtige spil.
Hvis du blevet fuldstændigt forelsket i sænke slagskibe var det måske en god ide med et rigtigt spil.
Herunder kan du finde links til forskellige versioner af spillet.
Alle links herunder er reklame links og omdirigerer dig til en webshop, hvor spillet kan købes.
Hasbro – Battleship
Spillet indeholder:
2 transportable kampæsker og 10 plastskibe
73 røde “fuldtræffer”-pinde
168 “forbier”-pinde
Mærkat-ark
Spillevejledning
Reklame link
Sænke Slagskibe Falomir
- Anbefalet alder: 6+ år
- Spillere: 2
- Virker med batterier: AA x 4
Reklame link