Sæt nissehuen på julemanden.

Sæt nissehuen på julemanden

Sæt nissehuen på julemanden er en sjov julevariant af den klassiske leg: Sæt halen på æslet. I stedet for at sætte halen på æslet, skal børnene sætte nissehuen på julemanden.

Hvad skal du bruge:

1 printer.

Et stort billede af en julemand uden nissehue og et billede af en nissehue. Kan du ikke finde nogle billeder på nettet, kan i downloade vores billede længere ned på denne side.

En saks til at klippe julemand og nissehue ud med.

Hæftemasse til julemand og nissehue. ( Bliver også kaldt abesnot, klæbemasse, lærertyggegummi eller elefantsnot.)

En masse børn.

Et viskestykke eller andet, der kan bruges til at give børnene bind for øjnene.

Hvordan leger man Sæt nissehuen på julemanden?

Reglerne til denne sjove juleleg er ret simple.

Børnene får hver en julemand og en nissehue.

Billedet med julemanden sættes op på væggen i en højde, der passer til børnenes størrelse.

Efter tur får børnene nu bind for øjnene og snurres 3 gange rundt. De skal nu sætte deres nissehue på julemanden og forsøge at placere nissehuen på julemandens hoved.

Det barn, der sætter nissehuen bedst, har vundet legen.

Print julemand og nissehue.

Herunder kan du downloade og printe vores julemand. Vi anbefaler, at du udskriver på et stykke A3 papir, men har du kun en A4 printer, kan dette også bruges.

Du kan også vælge at udskrive som en plakat og gøre julemanden endnu større. Du kan læse mere om, hvordan du udskriver som plakat på denne Halloween aktivitet her: Udskriv som plakat.

Jo større julemanden er, jo nemmere er det at ramme et eller andet sted på julemanden med nissehuen.

Print ekstra nissehuer.

Hvis du udskriver en kæmpe julemand som plakat, kan børnene sagtens bruge den samme julemand til at sætte nissehuer på. Du kan også vælge at give hver barn 3 nissehuer og gøre legen lidt sjovere.

Du kan derfor spare lidt på dit blæk og printerpapir ved at printe ekstra nissehuer herunder.

Tidligere artikelIdeer til drillenissen
Næste artikelJagten på julemandens nissehue